Selvmordets filosofi

46 total views, 9 views today

Dette er mit andet indlæg om selvmord. Du kan læse det første indlæg her.

Selvmord og filosofi
Billedet er ikke et foto af Jacob Dahl Rendtorff

Jeg vil i det følgende citere fra en artikel af professor (MSO) Jacob Dahl Rendtorff og uddybe med mine kommentarer. For at alt skal være på sin plads, så er kilden: ”Rendtorff, J. D. (2003). Selvmordets filosofi. Vera nr. 23, temanummeret ‘Selvmord’, pp. 30-39 ”, og artiklen kan læses via følgende link: http://www.livsverden.dk/pub/Rendtorff.J.D.2003.Selvmordets.filosofi.pdf
Jeg har fokuseret på afsnittet om selvmordets psykologisk-eksistentialistiske former, der beskriver 10 forskellige konkrete kategorier af selvmords typer.

Jeg vil prøve at komme med forskellige eksempler på selvmord indenfor hver type.

Selvmord som resultat af en proces af skæbnens spil og ulykkelige begivenheder

Hvis vi ser på selvmord som en proces af skæbnens spil, så giver Jacob Rendtorff eksemplet, hvor en soldat tager sit liv i krig. Her er tale om, at en person sættes i en situation, hvor personen ikke ser andre udveje, end at tage sit liv, fordi han ikke er herre over situationen.

Kendetegnet for denne type selvmord er, at den selvmordsramte ikke føler kontrol over situationen. Personen er sat i en situation, hvor der ikke er andre udveje, end at begå selvmord.

Selvmord kan også skyldes en nær persons død, pludselig skilsmisse, pludselig jobtab eller lignende begivenheder. Den selvmordsramte har så stærk en tilknytning til det tabte, at livet ikke er værd at leve. Denne tilknytning forestiller jeg mig ligger på identitetsniveau. ”Jeg er den person, jeg er, fordi jeg har…(ham/hende, en partner, et job), som betyder alt for mig”.

For at forhindre den type af selvmord, som en proces af skæbnens spil og ulykkelige begivenheder, så tror jeg, at det handler om kontrol med sig selv. Kontrol handler om at have overblik over situationen (Eller færdigheden til at få det) både følelsesmæssigt og intellektuelt, og at kunne se kreative løsninger/udveje på situationen. Problemet med denne type selvmord er, at den kommer pludselig for de pårørende, og uden at der nødvendigvis har været nogle advarselssignaler. Prognosen er derfor ikke god.

Men da jeg tror på, at den selvmordsramte må have haft et vist tidsrum fra tanke til handling, må det handle om at afdække og støtte personen i at have kontrol med tabet på identitets niveau.

Selvmord som løsning på en moralsk tragedie og konflikt

Denne type selvmord handler om, at den selvmordsramte ikke kan finde en løsning på sin situation. Personen er handlingslammet i forhold til en tragedie eller konflikt, og ser kun en udvej, at løse problemet selv ved at flygte fra situationen ved hjælp af selvmord. Den selvmordsramte kan også bebrejde andre ved at efterlade beskeder, for ikke at have hjulpet til med, at løse situationen.

Spørgsmålet for den selvmordsramte er ofte: ”Hvad er det rigtige, at gøre i min situation?”. Hvis der ingen umiddelbar løsning er, så betragtes det som et så stort nederlag, at personen vælger selvmordet som eneste udvej.

Denne type selvmord kommer ikke pludseligt, tror jeg. Omgivelserne må til en vis grad være involveret, enten i dialog med personen, eller at opleve tragedien eller konflikten hos personen. Her kan det blive afgørende, at du træder til med al den hjælp, du kan, både personligt men også ved, at få den selvmordsramte til måske at acceptere professionel hjælp som mulighed.

Selvmordet som sublimering af et andet menneskes aggression mod én selv

Vi har alle en tendens til at blive påvirket af andres krav til os. Vi kan føle skyld ved ikke at leve op til andres. Det kan forstås som at vi oplever en måske ubevidst, indirekte aggression mod os. Krav er altså aggression.

Disse krav kan være så store, at en person ikke kan leve med situationen mere, og er ude i stand til at flygte fra den. Jacob Rendtorff kommer med et godt eksempel, nemlig forældres ambitioner for deres børn. Dette bliver måske pakket ind i, at de jo kun ønsker det bedste for deres børn. Det kan i små doser nok være sundt, hvis dialogen er god mellem parterne. Men når det går til det ekstreme, som at børnene skal have samme uddannelse eller højere, dyrke samme sport osv. som forældrene.

Arbejdspladsen

Det kan også være krav på arbejdspladsen, som en person ikke er i stand til at kunne opfylde, især overfor andre kollegaer, da det måske kan handle om status.

Jeg oplevede engang som ung en mand i skjorte og slips, stå på en smal afsats udenfor et vindue helt oppe i toppen af en meget høj bygning. Det var meget surrealistisk, for kontrasten mellem mig sikkert på jorden og manden usikkert i luften, var overvældende for mig. Jeg følte derefter, at jeg pludselig stod i hans sted, og mærkede hans desperation og den frygt han måtte opleve, ved at være så tæt på døden. Han lignede en kontormand, og jeg har i mange år tænkt på, hvad der fik ham til at ville dø på hans arbejde. Lidt en sidehistorie. Men jeg tror hans handling bundede i et eller flere krav, han ikke kunne opfylde.

Forventninger

Krav handler også i en grad om andres forventninger til os. Et uopfyldt ønske fra en person eller flere personer er en forventning. En Forventning er sådan et lidt gummiagtig begreb, der kan dække alt fra tilgivelig skuffelse til fordømmelse og udstødelse. Derfor er det vigtigt, at vurdere hvilken grad af forventning, der er tale om, når man snakker med en selvmordsramt.

Selvværd

Krav hænger også sammen med selvværd. Bliver de for store, så daler selvværdet og får man lavt selvværd, så kan man ikke stå imod presset og finde en løsning på sin situation end selvmord.

Jeg vil lige kort komme ind på mobning, da jeg mener, at den hovedsagelig hører til en anden type af selvmord, nemlig selvmordet som defensiv forsvarsmekanisme. En person som bliver mobbet i skolen, på arbejde eller andre steder oplever også aggression imod sig. Men kravet fra mobberne handler mere om normalitet og udstødelse fra gruppen.

Selvmordet som en defensiv forsvarsmekanisme

Jacob Rendtorff skriver, at denne type selvmord er en reaktion mod et uløseligt hændelsesforløb. Der er tale om en eksistentiel situation, hvor identiteten rammes, men også det som er større end os, om moral og etik.

Mobning

Mobning er et eksempel på dette. Mobning er gentagne aggressioner fra en eller flere mod ens værdi som menneske.

Den mobbede oplever gentagne gange at være i en situation, hvor der stilles spørgsmål om hans/hendes ret til at være en del af gruppen. Redskabet er at skabe en ”os og dig” situation, hvor den mobbede bebrejdes for at være anderledes fysisk og/eller psykisk, eller han/hun tilhører en gruppe eller har en relation med en anderledes person. Det kan f.eks. være, at et familiemedlem er kriminel, eller du tilhører en anden etnisk gruppe.

Det er som regel helt konkrete ting, som mobbere benytter til mobning. Jo flere der mobber, eller grupper der mobber, jo mere bliver situationen uløselig for den mobbede. Dette opleves som en udstødning fra gruppen, og set fra oven, som en afvisning af et ”uønsket” individ fra samfundets side.

Mobning hos unge og voksne

Jeg har læst, at mobning på danske skolerne for nedadgående, takket være en stor indsats fra skolens side. Dette kan forhåbentligt på sigt, når de bliver voksne, være medvirkende til at mindste mobning blandt voksne mennesker. Det tror jeg har været en god investering. Men som jeg skrev i sidste indlæg, så tror jeg det gælder for de unge, at mobingen er flyttet ud på de sociale medier.

Efterhånden hører jeg en hel del om mobning på voksne arbejdspladser.

Når der tales om selvmord blandt ofre for mobning, så tror jeg at det primært er de voksne, som fuldbyrder selvmordet. Men i begge tilfælde er det selvfølgelig lige alvorligt. For det første er mobning en rigtig dårlig idé, som alle kan være med til at stoppe. Den mobningskultur vi ser nogle steder skal stoppes. I skolen er ansvaret, primært ved hjælp fra lærere og forældre. På arbejdspladsen er ansvaret primært mellemlederen eller lederens ansvar. Når vi ser mobning ude i samfundet skal der ses på, hvem som mobber hvem, og om offentlige instanser, som f.eks. politi skal indblandes. Det er ikke altid en god idé at blande sig, hvis man ikke er helt sikker på, hvad man skal gøre. Mobning er et faresignal, der kan føre til selvmord.

Det utilgivelige selvmord

Et andet eksempel på denne type af selvmord, er en person som gør noget utilgiveligt. Det kan være at invalidere eller dræbe et andet menneske. Personen kan angre så meget, at vedkommende bliver selvmordsramt. Jeg forestiller mig, at en sådan person ikke vil fortælle om et forestående selvmordsforsøg til nogen, men måske kan det aflæses på deres kropssprog, så det er muligt at få e dialog om det. Denne form for selvmord vil nok også ske uden varsel for omgivelserne, selvom mange vil mene, at retfærdigheden er sket fyldest, hvis det fuldbyrdes. Jeg mener, at det er et tab uanset hvem som invalideres eller dør.

Udstødelse

I alle tilfælde af denne type selvmord handler det for den selvmordsramte, at vedkommende føler sig udstødt af gruppen/samfundet. De føler sig alene med deres situation. Reaktionen hos den selvmordsramte er, at trække sig endnu mere fra situationen, eller forsvare sig med, at vedkommende ikke har ret til at leve, og i sidste ende gøre selvmordstanker til handling. For at forhindre den slags selvmord, tror jeg det er nødvendigt at støtte både den selvmordsramtes selvværd og værd for andre. Det sidste kan være svært for mange mennesker at håndtere, når en person har gjort noget utilgiveligt.

Selvmordet som resultat af en aggressionsproces

Jacob Rendtorff beskriver det, at selvmordet kan blive den eneste måde, at vinde over en anden eller andre.

Det tror jeg forudsætter at personen er i en fastlåst situation, hvor han/hun ikke er i stand til at slippe ud af vredens magt. Den selvmordsramte er ikke i stand til at kontrollere sine følelser og handler nærmest i psykopatisk affekt ved at skade andre, for derefter at tage sit eget liv. En sådan person kan også beregnende have skadet andre personer gennem længere tid, som når det så opdages og spillet er ud, tager sit eget liv. Her nævner Jacob Rendtorff Hitler, som eksempel.

Det udvidede selvmord

Som et eksempel kan jeg også forestille mig det udvidede selvmord, hvor en person vælger at dræbe sine egne børn eller partner, hvor det går ud over andre overlevende pårørende. Der ligger også et hævn motiv bagved. ”Hvis jeg ikke kan få, som jeg have det, så sårer jeg dig”. De efterladte kan ikke andet end, at står tilbage med smerten og spørgsmålet om hvorfor. Den slags selvmord finder tit frem til sensationspressen, fordi det både går ud over uskyldige, og man ikke kan straffe den skyldige.

En sådan selvdestruktion efter destruktion er et meget voldsomt selvmord at forstå. Hvem har ansvaret for, at et sådant selvmord kunne være forhindret?

Jeg tror ikke, at den selvmordsramte vil bede om hjælp selv. Men jeg er næsten sikker på, at en sådant nærmest psykopatisk handling ikke ligger fjernt fra dennes personlighed. Et eller andet sted tænker jeg, at der må være nogen, der har kendt hans personlighed på et tidspunkt eller i en periode. Måske de kunne have gjort en forskel? Det tror jeg ikke. Det skyldes at de efterladte er blevet en del af problemet. Det har den selvmordsramte sørget for. Så de efterladte er uden skyld.

Jeg gætter på, at mange nok så den selvmordsrate overleve, så man kunne hævne sig. For hvis personen overlevede, så kunne et fængsel være passende, så han/hun ikke mere er til fare for andre ude i samfundet. Men spørgsmålet dukker op igen i et andet perspektiv. Hvordan skal vi undgå selvmord som resultat af en aggressionsproces?

Hvem har skylden

Vi kan ikke bare sige, at det er forældrenes og samfundets skyld. Jeg tror, at vi skal forhindre den slags selvmord, så skal vi blive bedre til at hjælpe mennesker med at lære deres følelser at kende. En aggressiv følelse behøver ikke nødvendigvis føre til en aggressiv handling. Men det svært for mange at forstå, at man kan benytte aggressionens energi til positiv handling.

Selvmordet som selvopofring

Jacob Rendtorff beskriver, at når selvmordet som selvopofring sker, så ofrer en person sig for en god sags- eller formåls tjeneste. Det kan også være i en religiøs kontekst. Noget Højere eller paradis.

Vi ser ser ofte beretninger om religiøse selvmord i medierne. De sker stort set kun i udlandet og er nok ikke det store problem i Danmark.

Udover det, så er det sjældent at vi oplever selvmord i den gode sags- eller formåls tjeneste. Det hænder at nogen sultestrejker i Danmark for at opnå noget i en bestemt sag. Dette har endnu ikke ført til noget dødsfald, så vidt jeg ved. Jeg ved heller ikke, om disse personer har tænkt de konsekvenser igennem, som en ultimativ sultestrejke kan føre til, nemlig selvopfringens selvmord, og konsekvenserne på eventuelle pårørende eller omgangskreds.

Det æstetiske selvmord

Jacob Rendtorff beskriver denne type selvmord som bohemens selvmord.

Det kunne være kunstmaleren, musikeren eller digteren. Rendtorff nævner digteren Michael Strunge som et eksempel på det æstetiske selvmord.

Jeg har læst, at Michael Strunge var bipolar og tog sit liv under en manisk periode. Det er interessant. Jeg har bemærket i den senere tid, at mange især kendte kunstnere er døde som følge af selvmord under depression. Der meldes ofte ud i medierne, at personen havde en depression eller var deprimeret før sin død.

Det får mig til at tænke på det øjeblik en manisk eller depressiv person, bevæger sig ud i psykosen, hvor der ikke kan skelnes mellem fantasi og virkelighed. I en sådan psykotisk tilstand handler det for personen kun om at undslippe sine pinsler og dette kan kun lade sig gøre ved at dø.

Denne type af selvmord kan også beskrives som bestående af to undertyper af selvmord.

Den første undertype handler om den handling, der fører til et selvmord, hvor personen kan siges, at være ved sit fulde fem. Denne undertype har jeg ikke kendskab til, at nogen person i Danmark har udført selvmord på.

Den anden undertype handler om den handling, hvor personen ikke er ved sit fulde fem. I de tilfælde tror jeg, at der er tale om, at selvmordet sker i en psykotisk tilstand enten i mani eller depression. Min påstand er, at denne undertype af æstetisk selvmord, er den almindelige årsag til selvmord blandt bohemen.

Det æstetiske selvmord får også den konsekvens, at personen bliver kendt og husket af offentligheden for eftertiden. Hvad enten selvmordet sker bevidst eller under en manisk eller depressiv periode.

Dødsdriften som motiv til selvmord

Dødsdriften (thanatos) som motiv er tæt knyttet til Sigmund Freud, som jeg forstår det. Det er en kamp mellem selvopholdelsesdriften og dødsdriften. Ifølge Freud er dødsdriften en drivkraft, der kan føre os til selvødelæggelse og i sidste ende selvmord.

Denne dødsdrift får os altså til at trække os fra andre eller ind i os selv. Her udspilles så kampen mellem det gode og det onde i os og hvor døden sejrer i form af selvmord. Som en slags stræben efter at opnå fred. Denne stræben vil ofte være forbundet med aggression.

Denne selvødelæggelse kan fortolkes på flere måder. En person, der er afhængig af alkohol eller stoffer, udfører det, som kaldes det langsomme selvmord. Eller medarbejderen, som i raseri over et nederlag på arbejdspladsen, eller den unge som lider et nederlag i skolen/kærlighedslivet, tager sit eget liv.

Jeg bemærker, at Freud taler om en drivkraft, og det må betyde, at det er en bevægelse fra en tilstand til en mindre optimal tilstand. Denne forandring hos personen må være svær at overse for andre, tænker jeg.

Selvmord som resultat af depressiv melankoli

Melankoli har haft mange negative og positive betydninger gennem tiden.

I den positive betydning ser vi kunstneren, som gennem sine åndelige lidelser (og dødsdrift) skaber sin kunst. Her er ikke nødvendigvis tale om en selvmordstruet person. Men jeg vil tro, at omgivelserne vil følge en sådan person med en vis bekymring. Den kunne jo tippe til den negative side af melankoli. Jeg har ofte set unge musikere omtalt i medierne, som har gjort selvmord i en alt for ung alder.

I den negative betydning er melankolien et udtryk for depression, som langsomt fører en person til selvmord. Det er den, som Jacob Rendtorff skriver om. Han skriver: ”Dette motiveres af eksistentiel fortvivlelse og livslede over livets elendighed” og ”der manifesterer sig i modløshed og massiv meningsløshed”.

Her er ordet: ”eksistentiel”, noget jeg bemærker. Eksistensialitet er noget, som har stor betydning for ens liv, nemlig det at eksistere som menneske.

Når der tales om depressiv melankoli, så handler det altså om selvmord, hvor depression og melankoli begge er tilstede, og kernepunktet er et spørgsmål om eksistensialitet, om hvorvidt livet er meningsløst eller ej. Sådan fortolker jeg det.

Selvmord på grund af stærke kropslige lidelser

Jacob Rendtorff skriver: ” mennesket ønsker ikke længere at leve på grund af uudholdelige smerter og tab af værdighed”.

Denne type af selvmord, har jeg læst, er stigende i Danmark. Især blandt kroniske syge. Jeg tror, det handler om retten til at bestemme over sit eget liv. Hvor samfundet før i tiden var mere socialt baseret, er det nu mere individ baseret. Vi skal alle være vores egen lykkes smed, og derved har vi ret til selv, at bestemme om, vi vil dø. Jeg tror, at det er en glidebane, at det enkelte menneske har den ret. For denne type selvmord er et udtryk for, at man afviser det samfund, som man er en del af. Man afviser at bidrage til samfundet. Et mere positivt syn på ens kroniske lidelse kunne være, at man kunne hjælpe andre i samme situation som en selv. Deri ligger måske en nøgle til, at forhindre den slags selvmord.

Men også andre med livstruende lidelser, som f.eks. kræft, tilhører denne type af selvmord. I tilfældet kræft ønsker personen at undgå ulidelige smerter indtil døden indtræffer. Så et nærliggende valg er at tage livet selv. I de tilfælde vil der nok være en vis forståelse fra pårørende, selvom jeg tror, at det vil forværre sorgen, da der ikke er blevet sagt ordentligt farvel til den døde.

Aktiv dødshjælp

Så er der diskussionen om aktiv dødshjælp. Skal den eller skal den ikke være tilladt?

Det er ulovligt i Danmark ifølge straffeloven selvom undersøgelser viser, at de fleste borgere ønsker den tilladt. I nogle lande er det dog tilladt.

Der findes to typer af aktivt dødshjælp: Det assisterede og det passive.

Den passive aktive dødshjælp er tilladt og betyder, at en patient kan fravælge sig at få behandling. Eller en læge kan give smertestillende midler, der fremskynder døden, eller at undlade at starte eller fortsætte en behandling, som forlænger livet. Denne form for selvmord er efter min mening ikke det samme som kronikerens valg af ret til at dø. Her er døden uundgåelig.

Den assisterede aktive dødshjælp er ulovlig, selvom det er patienten, som selv har udført det. Men det er sket på baggrund af en andens eller andres hjælp. Assisteret aktiv dødshjælp er for mig et udtryk for, at samfundet tillader at svigte folk. Der florerer også de historier, der glorificerer denne form for selvmord. Der pustes i hvert fald ofte gang i diskussionen i medierne. Argumentet er, at folk selv har ret til at bestemme over sit liv. Det argument har vi berørt før. Men at få et andet menneske til at hjælpe sig med selvmord, er i virkeligheden, at give andre lov til at begå mord. Det har jeg svært ved at acceptere, at vores samfund skulle acceptere.

De sidste ord om selvmords filosofi

Ja, her var så mit andet indlæg om selvmord. Men jeg er slet ikke færdig endnu. Jeg vil i mit tredje indlæg skrive om selvmordets flow, fra menneske, risikogruppe, risikofaktor/beskyttelsesfaktor, selvmordstanker, faresignaler, handling og til sorg.

Hvis du har kommentarer til mine faktuelle påstande, andre påstande og meninger, andre perspektiver eller anden feedback, så vil jeg meget gerne have kommentarer fra dig.

Du kan downloade dette indlæg i PDF format på ‘Download’ siden på min blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *