Om selvmord

94 total views, 11 views today

Selvmord fra taget

De fire kommende indlæg på min blog handler om selvmord, selvmordet filosofi, selvmordet flow og til slut en sand historie om selvmord.

Selvmord er et tabuiseret emne blandt befolkningen, selvom det ofte tages op i medierne. Det er nok ikke det emne , vi taler mest om, medmindre vi har det inde på livet. Måske er det fordi, det er nemmere at forholde sig til vold begået mellem mennesker. Så snart det handler om selvmord, så får folk som regel berøringsangst. Jeg mener ikke, at vi skal gemme den slags dialog væk. Selvmord handler om døden. Døden vi alle skal møde en dag, hvad enten vi vil det eller ej.

Selvmord er fysisk vold, der vendes indad. Jeg synes det er en god formulering. Jeg har nok læst eller hørt det et sted, men det beskriver godt kontrasten til den udadrettede psykiske/fysiske vold, som vi bedre kan forholde os til.

Depression

Den mest udbredte opfattelse i befolkningen er, at selvmord er forbundet med depression. Det er da også den opfattelse vi møder, når vi i medierne, eller i udtalelser fra fagfolk, møder selvmordet. Det er helt sikkert også rigtigt. I dag kan der ses i statistikkerne, at depression vinder frem. Det er nærmest blevet en folkesygdom.

Men efter min mening ligger der også andre, måske mere grundlæggende grunde til selvmord, selvmordstanker og forsøg på selvmord. Måske hænger de sammen med, at vi oftere og oftere ser depression i befolkningen.

Årsager om selvmord

Når man læser og hører om årsager til selvmord, så synes jeg, at der ofte nævnes generelle grunde, som da nok gør sig gældende. Men jeg synes, at mange af dem ikke tager hensyn til den tid, vi lever i. Det oplever jeg i hvert fald især, når det kommer til selvmordsforsøg blandt unge.

Der er også forskelle på, hvor i livet en selvmordsramt befinder sig. Årsagerne og de udløsende faktorer afspejler de problematikker, personen støder på i omgivelserne, de kriser personen møder i en bestemt alder og erfaringer gennem livet. Men altså ikke mindst den tid vi lever i.

Jeg vil også se nærmere på, hvad du og andre kan gøre for at forebygge selvmord. Jeg har ingen løsninger, som kan være rigtige, men de skal opfattes som et indspark i debatten om håndtering af selvmord.

Myter

Der findes en del myter omkring selvmord. Det er påstande, der florerer som almindeligt kendte sandheder blandt os alle. Jeg har fundet nogle af dem og vil kommentere min forståelse af dem.

Personer som taler om selvmord tager sjældent sit liv

Jeg mener, at stort set alle selvmordsramte kommer med advarsler først. Det tror jeg, kan skyldes at mennesker har svært ved at holde på en hemmelighed, som en slags social sammenhængskraft. Vi har brug for at dele vores tanker med andre for at føle os, som en del af familien, gruppen og som en del af samfundet.

Der er også tale om faresignaler, som vi kan være bevidste eller ubevidste om. Vi overser måske nogle faresignaler eller vores overbevisninger (om at personen vil gøre selvmord) gør os blinde.

Men det kan ikke stå alene. Jeg tror, at ønsket om at dø, og lettelsen ved at kunne frigøre sig fra ens fortvivlede situation er reel nok, set ud fra den selvmordsramtes perspektiv. Denne indre konflikt mellem det, at føle sig udstødt, og samtidig hige efter samhørighed med andre, tror jeg, får personens identitet til at smuldre. Selvværdet synker og personen kommer ind i en ond spiral, hvilket kan give et kim til depression, hvis ikke personen i forvejen tynges af depression.

Hvis en person vil begå selvmord, kan intet stoppe dem

I de fleste tilfælde er den selvmordsramtes higen efter, at være en del af familien, gruppen eller samfundet, at være accepteret og ligeværdig, at kunne bidrage; et råb om hjælp. Denne higen efter hjælp er samtidig en ressource, der er vigtig at være opmærksom på. Dette råb om hjælp er en tillidserklæring. En måde at få accept og tilgivelse. Personens advarsel skal derfor tages alvorlig, hvis selvmordet eller forsøget på det, skal undgås.

Jeg tror, at vejen til selvmord er lang. Handlingen dukker ikke pludselig op, men er en kulmination, af den selvmordsramtes gentagne fejlslagne forsøg, for at slippe for sine indre smerter. Smerterne kan blive så store, at de vokser sig større end den selvmordsramtes drivkraft til at overleve og leve. Men på den vej helt op til en handling, og vejen efter et forsøg på handling, har vi mulighed for at ændre den selvmodrsramtes vej, ved at tilbyde muligheder for, at finde nye veje til at undslippe smerten for personen.

Men jeg tror også det kræver et vist indblik i personens livshistorie. Jeg skriver alt dette, for at gøre opmærksom på, at det ikke altid er en god idé, at lade andre end professionelle personer, forsøge at stoppe en selvmordsramt. Jeg tror, at vi andre kan formidle, altså tilbyde en mulighed om at søge professionel hjælp for personen. Eller vi kan blive tvunget til at tilkalde hjælpen, hvis vi oplever at den selvmordsramte ikke kan tage vare på sig selv. Det kræver mod og handling fra vores side.

Der ligger heri en skjult variabel. De muligheder vi tilbyder, skal ikke være en af de veje, personen har prøvet i forvejen. Det kan muligvis forværre den selvmordsramtes tilstand. Professionelle, der arbejder med selvmordsramte, er helt sikkert bevidst om dette. De har redskaber til dette. Deres udfordring er færdigheden med at skabe rapport med den selvmordsramte. Altså det at skabe en tillid og et fælles rum, hvor personen er i stand til at samarbejde konstruktivt. Det kræver erfaring fra den professionelles side, tror jeg.

Jeg tror derfor altid, at vi kan hjælpe en selvmordsramt til at følge nye veje. Tage imod nye muligheder, der fører dem ud af deres smerte.

Selvmordstruede ønsker ikke at hjælpe sig selv eller søge hjælp

Jeg har været lidt inde på det før, omkring den indre konflikt mellem det, at blive en del af familien, gruppen, samfundet, for at undgå udstødelse og samtidig ønsket om at kunne give slip på sin egne lidelser. At give slip på ens eget perspektiv af ens situation og andres forhold til den.

Jeg tror, at mennesker kan komme så langt ud, at de ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Det sker når ydre virkelighed og indre virkelighed smelter sammen. Personen bliver psykotisk. Vi har heldigvis foranstaltninger i samfundet til at håndtere dette, hvis vi altså kan nå at sætte ind med hjælp i tide.

Advarsler

Som jeg har skrevet, at en selvmordsramt altid vil komme med advarsler før et selvmord. Det er råb om hjælp. Det kan så komme bag på os, rigtig meget bag på os, faktisk helt uforståeligt bag på os, at et menneske vi kender, pludselig tager sit eget liv. Men deri ligger der noget ubehageligt. Nogle efterladte fortæller, at den selvmordsramte på ingen måde havde kommet med nogle advarsler først. Det tror jeg de har ret i. Jeg vil ikke gøre mig til dommer for, om personen har eller ikke har kommet med advarsler, som ikke er blevet registreret.

Selvmord smitter

Jeg har hørt om bølger af selvmord især blandt unge eller i kulter. Jeg tror ikke at selvmordskulter er noget problem i Danmark. Men det er et problem blandt unge, tror jeg.

At noget smitter, betyder i positiv betydning at man bliver inspireret til at gøre noget, en anden gør. I den negative betydning, så betyder det, da vi jo forbinder smitte med sygdom, at når man hører eller læser om et selvmord, så kan det skubbe en person ud på en uheldig vej. Denne vej kan friste, da den tilsyneladende og på overfladen tilbyder en vej til at slippe for de smerter, livet giver en. Men undersøgelser viser, har jeg læst, at i de fleste tilfælde, så har den selvmordsramte advaret om selvmordstanker i forvejen.

Jeg har hørt om unge, der begår selvmord efter at have opsøgt og fulgt selvmordsgrupper på de sociale medier. Jeg ved ikke om det er et problem i Danmark eller hvor mange danskere, der følger med i disse grupper. Mit indtryk er at det oftest er de unge, som er vant til de sociale medier, der søger disse grupper. Derfor er det vigtigt, at samfundet investerer i af forebygge selvmord blandt unge.

Selvmord hos unge

Jeg har læst, at flere tusind unge i Danmark forsøger selvmord hvert år. Det er et meget højt tal. Heldigvis lykkes det kun for ganske få. De fleste forsøg foretages af piger. Det er tankevækkende.

Unge i teenageralderen er ved at danne deres identitet. De spejler sig i andre, især idoler, som de i højere grad finder på fjernsyns tjenester, i computerspil og på de sociale medier. Men først vil jeg starte med barndommens indflydelse på ungdommen.

Bagagen fra barndommen

I udviklingspsykologien beskrives der, hvilken betydning en opvækst har især for børn. Det gælder både hvad angår årsager til den gode og den dårlige opvækst. Disse beskrivelser følges ofte op af evidens baseret på observation. Her er der tale om grundlæggende årsager til misvækst hos børn, der ikke støttes i deres psykiske udvikling. Jeg har dog ikke læst meget psykologisk litteratur, der sætter det i kontekst med det samfund, vi lever i netop nu i dag. Her skal vi over i de mere lødige artikler i diverse blade og på internettet, og de handler primært om, hvordan vi takler problemer med vores børn. Disse artikler tager også fat i problematikker med de unge, som udviklingspsykologien ikke beskriver særlig dybdegående. Her tænker jeg på teenagere hen imod slutningen af teenagertiden. Det synes jeg er interessant. Hvordan kan det være?

Socialisering

Når jeg taler om den tid vi lever i nu, så udsættes børn mere og mere for det, der i psykologi sprog kaldes den sekundære socialisering. Det handler om de mennesker, børnene efterhånden møder flere og flere af i deres hverdag, og hvordan de påvirker det enkelte barns psykologiske udvikling.

Historisk set er der forklaringer, der tager udgangspunkt i kvindernes indtog på arbejdsmarkedet tilbage i begyndelsen af 1970’erne og muligvis før, og derfor krævede at børnene blev passet i forskellige institutioner. Hermed mener jeg vuggestue, børnehave og fritidshjem. Jeg er ikke historiker og vil ikke gå nærmere ind på det.

Efterhånden som tiden er gået og begge forældre har stræbt efter en karriere (Jeg er ikke sexistisk. Jeg mener at begge køn har krav på det), så bliver barnet mere og mere ensomt, efterhånden som ressourcerne i institutionerne er skåret ned i effektiviseringens navn. Jeg hørte på et tidspunkt et slogan, der lød: ”Har du talt med dit barn i dag?”. Tænk at vi er kommet så langt, at vi skal gøre forældre opmærksom på noget, som de i sidste ende burde være klar over, inden de valgte at sætte børn i verden. Så har jeg vist også sat det på spidsen.

Heldigvis og desværre så er den sekundære socialisering blevet global på grund af sociale medier og computerspil, der i højere og højere grad erstatter de nære fysiske relationer. Mobiltelefonen, computeren og internettet er nu en fast bestanddel af et barns virkelighed og opvækst. Endda helt fra vuggestuealderen har jeg oplevet. Her taler vi altså om børn helt ned til 2 års alderen. De nære menneskelige relationer bliver erstattet af ofte kommerciel karakter af de udbydere af tjenester, der findes i dag med den moderne teknologi.

De sociale medier

De sociale medier

Det er i dag meget vigtigt for unge, at have et stort netværk af andre unge, som de kan kommunikere med, så de social medier spiller en større og større rolle i deres liv. Hvor den ældre generation har indtaget Facebook, har de unge indtaget Instagram og andre, som foretrukket kommunikationsplatform.

Disse virtuelle sociale platforme har stor indflydelse på de unges dannelse af identitet. Du kan følge og påvirkes af et væld af såkaldte influencers, som påvirker de unges opfattelse af, hvordan virkeligheden ser ud. I vores samfund handler det især for de unge om, at være perfekt. De sociale medier gør det nemt, at skabe et sådant perfekte billede af sig selv og spejle sig i andres virtuelle perfekthed. Vi taler om at de unge lever i en perfekthedskultur.

På trods af de store netværk unge har i dag, så fylder ensomhed meget. Når ens jeg er gemt væk bag en idyliseret facade og den nære omgangskreds også er det, så kan den unge nemt føle sig alene.

Samfundet

Det kan skabe en indre konflikt i de unge, at de skal leve op til det selvbillede, de selv har iscenesat, når de møder venner i omgangskredsen. På trods af at man hører om mindre mobning i skolen, så er meget af den flyttet ud virtuelt. I den seksualiserede verden, vi bevæger os i, er mobningen flyttet ud i det virtuelle rum og er oftest af seksuel karakter. Disse nedværdigende nederlag fylder meget i de unges bevidsthed. Mobilen er også blevet vor tids våben. Den er hurtig og ubarmhjertig.

Der er rigtig meget tale i medierne om alkohol og stoffer blandt unge. Noget som vi alle, samfundet, er stærkt bekymrede for. Det handler om alt fra hash, der bedøver de unges bekymringer, til feststoffer, der er en flugt fra dagligdagens pres. Her ligger konflikten mellem tidens bombardement af informationer og krav, og en søgen efter personlig lykke og accept. Denne tror jeg også handler om den sekundære socialisering, som jeg tidligere har beskrevet.

Det travle kontrollerede og målstyrede samfund i dag skaber mindre tid til det nære. Vi fokuserer på det ydre og præstationer. Et tab af en rigtig ven, forældres skilsmisse, eller et familiemedlems død rammer derfor disse unge hårdere i dag, fordi de pludselig bliver konfronteret med noget nært, hvilket de ikke har redskaber til at håndtere.

De unge drenge har svært ved at håndtere nederlag, og pigerne har især svært ved at opretholde et selvværd. Det tror jeg.

Unges problemer

Jeg har læst, at venskaber i teenagertiden er en træning i fremtidens parforhold. Et tab af en ven kan ligestilles med kærestesorg. I dag med de unges store netværk af venner, oplever de derved mange kærestesorger. Det kan få indflydelse på deres fremtidige færdighed, til at finde den rigtige partner, der jo også skal være perfekt, og kan swipes væk, hvis forholdet ikke går som forventet.

Jeg har på fornemmelsen, at unge i dag er blevet bedre til at tackle konkrete problemer, der opstår i deres hverdag, f.eks. dårlige karakterer. De er kreative og vant til at zappe videre til næste mulighed for at være perfekt. Men der hvor problemet opstår, er at de unge ikke er rustet til at håndtere skuffelse så godt, som de ældre generationer er. I dag er det ikke bare op på hesten, for der er ingen hest. Der er 1.000 følgere på Instagram og 500 virtuelle venner på Facebook. Mor og far har selv travlt med at følge med i tiden, og er stadig fanget i uforståelse af deres teenagers adfærd. På trods af, at de selv har været teenager engang.

Forældre med depression fylder mere og mere hos de unge, fordi samfundet skaber flere med depression. En depression står i skarp kontrast til det perfekte liv. Når den unge spejler sig i en forælder i depression, så oplever de tabet af en mor eller en far. Dette kan trigge en begyndende depression hos den unge.

Forebyggelse blandt unge

Jeg tror, vi kan forebygge mange selvmordsforsøg hos unge ved, at være nærværende og give os mere tid til at snakke med de unge. Det kræver især meget af travle forældre, men også af skolen. For det handler først og fremmest om tid, og netop tid er noget som både forældre og skolen er presset på.

Man hører ofte unge, for fortæller som ældre, at det som reddede dem fra et dårligt liv var betydningsfulde personer i deres liv. Som oftest mennesker, der afsatte tid, til at give det enkelte unge menneske støtte ved nærvær, selvtillid, og erfaring. Derfor tror jeg, at det er svært for samfundet, at give de unge konkrete værktøjer. Det er måske ligesom seksualundervisning, der ikke helt har fulgt med tiden og de reelle problematikker unge har i dagens Danmark.

Selvmord hos voksne

Når den unge bevæger sig ind i det vi kalder voksenalderen, ændres livsomstændighederne sig radikalt. Den voksne har måske et arbejde og en partner, en fælles bolig og måske endda børn. I denne periode af livet foretager mænd flest fuldbyrdede selvmord i forhold til kvinden. Jeg ved ikke, om denne forskel har eksisteret gennem mange årtier, århundreder eller måske altid.

Jeg kan i hvert fald komme med nogle bud på, hvordan det kan være sådan i dag. Den voksne har ikke i samme grad brug for at spejle sig i andre, som den unge har. Hvor den unge ikke bekymrede sig så meget om den fjerne voksen fremtid, så bekymrer den voksne sig om de mange år som voksen. De krav, der stilles ligger ikke primært på identitetsplanet, men på det kollektive, samfundet. En voksen skal kunne forsørge sig selv, forplante sig og forberede sig på en god alderdom. Helst med en perfekt familie. Et grotesk eksempel på dette ses i pressen i øjeblikket . Forældre der vil have deres børn retoucheret på skolefotos, så de fremstår perfekte. Vi taler også om curling forældrene, der bærer deres barn gennem deres opvækst ved at fratage dem de små skuffelser, der skal lære dem at tackle de store.

Selvom barndommen og ungdommen har skabt et fundament, man i hvert fald kan stå på, så spøger fortidens dæmoner stadig. De forsvinder oftest efterhånden, som man etableres som fuldgyldigt individ i samfundet. Men ikke for alle.

Ensomhed og tosomhed

Gennem vores voksentid mindskes antallet af nære venner og familie. Er tiden til det, især for de ressourcestærke, så prioriteres fritid til en vis grænse. Venskaber erstattes af nære bekendtskaber med andre i fodboldklubben eller i golfklubben. Men mange voksne ender i ensomhed eller tosomhed.

Følelser

Vi lever i en temmelig patriarkalsk samfund. Frygten for nederlag og fiasko fylder meget. Der er ikke rigtig plads til følelser.

Jeg tror, at de fleste mænd ikke er opvokset med stærke følelsesmæssige redskaber. De har naturligvis følelser, men at benytte dem som redskab i kommunikation med andre, især mænd eller andre i samfundet, så halter det. Følelserne er under pres i det patriarkalske samfund. Og kvindebevægelsen arbejder støt og roligt på at bryde patriarkatet og skabe et ligeværdigt samfund.

Det presser manden.

Afhængighed

Jeg oplever ofte, at folk bliver afhængige af noget for at kunne dæmpe eller kontrollere deres følelser eller det handler om at kunne udholde sin situation.

Afhængighed handler om at opnå lykke ad en genvej, tror jeg. Men der findes ingen genveje. Desværre.

Afhængighed kan være at altid, at trække sig til et sikkert sted. En hobby eller ensomhed. Det kan være misbrug, som rigtig mange vælger. Det kan en prøven på, at opnå materialistisk sikkerhed. Det kan også være at prøve, at blive kendt, i stedet for at blive anerkendt. Denne afhængighed skaber konflikter, når det møder samfundet og nederlag for det enkelte menneske.

Hvis disse nederlag får lov at ribbe op til fortidens dæmoner, så kan det få alvorlige konsekvenser, og i det yderste et selvmord hos den voksne.

Specielt om alkohol og stoffer

Jeg læste engang en person beskrive alkohol, som et langsomt selvmord. Det er jeg meget enig i.

Jeg ved ikke, som folks afhængighed af alkohol, har ændret sig gennem tiden. Men jeg tror, at der er mere fokus på det nu om dage, da man har erfaret hvilke konsekvenser det har for det enkelte menneske, familierelationerne og samfundet. Her lurer jeg på, om det handler om økonomi eller altruisme, eller noget midt imellem.

Som med alkohol, så kan stofafhængige betragtes på samme måde. Jeg har læst, at antallet af stofmisbrugere ikke er faldet, siden man begyndte at gøre en indsats mod denne gruppe i samfundet. Her handler det måske også om økonomi, men også i høj grad om forebyggelse. Hvor tidlig i livet skal denne forebyggelse begynde? Og tages der i virkeligheden fat i de problematikker barndommen og ungdommen har budt de voksne, i forhold til det samfund, de har levet i?

Forebyggelse blandt voksne

Jeg har været meget inde på barndommen og ungdommens eksterne påvirkninger, når det gælder om opvækst og problematikker både personligt og samfundsmæssigt. Vi skal bare huske, at voksne kommer fra en ældre tid. Mange kommer fra en tid før computeren, mobiltelefonen og de sociale medier blev hvermandseje. De skal nu lære at beherske en teknologisk global virkelighed foruden at kunne klare kravene fra samfundet.. Det kræver en anden strategi end forebyggelse blandt unge.

Mange selvmordsramte voksne er ramte af de krav samfundet stiller i dag i forhold til deres barndom og ungdom. Det er nok ikke så mærkeligt. Men i dag kan voksne lide nederlag på langt flere områder end før i tiden. Se bare på de mange skilsmisser og jobskifte, og krav til uddannelse og økonomisk vækst, vi ser i dag, som presser folk. Samtidig skal de forholde sig til nye teknologier, som hele tiden forandres. Disse livskriser og krav svækker vores robusthed mod forandringer, skaber stress og depression.

Tid

Jeg kan konstatere, at flere og flere mennesker i dag virkelig ønsker, at få mere tid. Se bare på udbuddet af selvudviklingskurser eller fritids gøremål til voksne, der ønsker, at få redskaber til at tackle tiden. Det kan f.eks. være mindfulness og yoga (Så får du også motion; to fluer med et smæk). Man skal bare huske, at den voksne så tager tid fra sit i forvejen travle liv, hvilket for øvrigt giver mindre tid til børnene, hvis de har det. Jeg siger ikke, at det er forkert. Målet med selvudvikling er også at komme i balance med sig selv og sin omverden. Det tror jeg kan forebygge selvmord, hvis det altså ikke forstyrrer et fortravlet liv.

Ressourcer

Flere og flere, i hvert fald i medierne, vælger også at trække stikket ud, gå ned i tid, eller på andre måder forsøger, at skabe nærvær til især familien. Det er godt. De er selv i stand til at handle. På deres udfordringer. Men jeg synes bare ofte, at det er ressourcestærke mennesker eller familier som kan det. Det er som regel dem, man hører om i pressen.

De ressource svage mænd (og kvinder selvfølgelig) har langt større udfordringer. De slås ofte med psykiske lidelser, dårlig uddannelse og økonomi. Jeg tror de drømmer om et godt liv i tilværelsen trods deres udfordringer. De har ikke ressourcerne til, at skabe tid til personlig vækst. Deres tid bliver fyldt op af kampen for at overleve. De skal have hjælp på en anden måde. Jeg tror det er vigtigt, at vi skaber nogle heller i samfundet, hvor de mennesker kan få en oase i kaosset, en relation til en eller flere personer, som forstår dem og deres situation. Måske kan vi på den måde guide disse mennesker væk fra selvmordets rand. Hvis samfundet har råd til det, ellers må frivillige kræfter tage til.

Selvmord hos ældre

Som ældre sker der en række forandringer i ens liv, der signalerer at døden snart, er på vej. Kroppen begynder for alvor at svigte, Ens førlighed bliver påvirket og de gøremål, man før havde er man ikke i stand til at udføre mere, eller på samme niveau. Den ældre har måske fysiske skavanker, kroniske smerter eller oplever længerevarende sygdomsforløb.

Depression, demens og psykisk sygdom rammer mange ældre. Men også partnerens død, , skilsmisse, pension, flytning til plejehjem, og andre kritiske livsbegivenheder rammer den ældre.

Den ældre bliver bevidst direkte eller indirekte opmærksom på døden. En ældre person, jeg kender, har udtalt: ”Man ikke kan lade være med at tænke på døden. Den er hele tiden til stede, hvor man er”.

Mennesker har den drivkraft, at de gerne vil være uafhængige af hjælp. De vil bidrage. Men mange ældre er på den måde for stolte til at bede om hjælp. Især mænd. Der er blandt ældre mere tabu om at snakke om selvmord. Det kan jeg godt forstå, hvis det er meget svært for den ældre at bede om hjælp.

Ældre taler mindre om selvmord, har jeg hørt, end andre aldersgrupper. Når de tager livet, er det ofte til en stor overraskelse for omgivelserne.

Forebyggelse blandt ældre

En vej til at nå de selvmordsramte ældre kan måske være, at få dem til at føle og handle, så de stadig bidrager med noget. Her kunne den ældres store erfaring gennem komme ind i billedet. Der helt sikkert noget at lære af dem.

Men jeg tror også at det er vigtigt for ældre, at lære at tale om deres kriser. Det er ikke mit indtryk, at ældre får samme hjælp som børn, unge og voksne får, til at overkomme partneren eventuelle død. Det er heller ikke mit indtryk, at der bliver brugt mange ressourcer på at forberede de ældre på deres alderdom og det de måske vil komme ud for. Det tror jeg kunne forebygge selvmord.

De sidste ord om selvmord

Ja, her var så mit første indlæg om selvmord. Jeg vil i mit andet indlæg skrive om selvmordets filosofi. Om selvmordets forskellige psykologisk-eksistentialistiske former i vores tid illustreret med forskellige eksempler.

Hvis du har kommentarer til mine faktuelle påstande, andre påstande og meninger, andre perspektiver eller anden feedback, så vil jeg meget gerne høre fra dig.

Du kan downloade dette indlæg i PDF format på ‘Download’ siden på min blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *