Om cølibat

76 total views, 1 views today

Dette er første indlæg af to om Cølibat. En ny trend baseret på gammel praksis.

Efter at have læst og set cølibat behandlet i medierne, har jeg spekuleret over, hvilket budskab folkene bag nyhederne prøver at sælge og hvor nuanceret de egentligt tager fat i emnet på.

Cølibat beskrives ofte i medierne som noget positivt, der handler om at få bedre kontakt med din krop og sjæl, udvikle sider af dig selv, som har været undertrykt, og skabe positiv udvikling. Cølibat er tilmed gratis at tilvælge.

Jeg har i dette indlæg lade mig inspirere af artikler på internettet og bøger, der beskriver forskellige syn på cølibat og emner, der omkranser det. Jeg har altså håndplukket information fra forskellige steder til indlægget, og det vil indeholde fakta og påstande, som jeg så vil krydre det med egne holdninger og erfaringer. Da dette ikke er et fagligt/akademisk indlæg har jeg ikke oplyst kilder.

Cølibat som trend

Cølibat er blevet moderne igen. En ny trend indenfor det moderne begreb ’selvudvikling’. Men også lige nu populært materiale i medierne. Vi har alle en idé om eller viden om, hvad cølibat er. Vi tænker ofte, at det har noget at gøre med seksuel afholdenhed at gøre, en form for seksuel faste i parforholdet eller i en seksuel relation med et andet menneske.

Den nye trend har især fået vind i sejlene hos kvinder. Det handler dette indlæg også meget om, set i forskellige perspektiver. Men det er ikke for at nedgøre cølibat, eller at nedgøre kvinder. Det er et forsøg på at skabe dialog mellem mennesker, der er i en seksuel relation, eller ønsker det. Eller undgå cølibat bevidst/ubevidst. Eller mænd/kvinder der på anden måde er tilknyttet cølibat. Det er mine holdninger og påstande, der kommer til udtryk i disse indlæg, og jeg er naturligvis åben for at ændre dem, hver gang jeg bliver klogere.

Men efter min mening er selvudviklingsperspektivet i denne trend en ret unuanceret og overfladisk måde at se cølibat på. Den kan endda have en negativ og muligvis skadelig effekt på det menneske, der tilvælger cølibat for en kort eller længere periode.

Mere om cølibat i dag

Andre argumenter for cølibat kan blandt andet være en form for renselse af krop og sjæl, en vej til oplysning eller en psykologisk fordybelse i sig selv.

Når vi nu taler om cølibat. Selv mennesker kan fordærves. I selvudviklingens lys er der altid en fare for menneskets fortabelse i egoisme eller overstyrkelse af sindet, som f.eks. i begrebet viljestyrke, der også kan benyttes som psykologisk våben. Se bare på et andet ord for viljestyrke, som også kan kaldes for stædighed, her forstået i en negativ kontekst. Men det nævnes som regel aldrig i reklamen for selvudvikling af de personer, som gør det til en levevej. Der sælges kun det positive budskab.

Cølibatet og økonomi

Cølibat har været tilstede i perioder i hele historien og i forskellige kulturer. Denne historiske forståelse af cølibat lever den dag i dag i de forskellige religioner. Men det nye cølibat i den moderne vestlige verden har bøjet begrebet, så det primært handler om økonomi, både på pengepungen, men også som økonomisk personlig og åndelig gevinst. Her benytter jeg termen økonomi i bred betydning.

Der findes jo helt sikkert allerede nogle derude, der gerne vil sælge dig den helt rigtige og for dig personlige måde at udvikle dig selv på gennem cølibat.

Hvad betyder cølibat i dag

Hvis du, med din yndlings søgemaskine, søger på internettet efter ordet ’cølibat’, får du en enorm mængde resultater af varierende kvalitet (hvilket efterhånden også gælder for alt, hvad du søger efter).

Wikipedia definerer cølibat som ’kønslig afholdenhed’. En definition som ligger godt op af den moderne vestlige forståelse af ordet cølibat. Nemlig det bevidste fravalg af sex med en partner.

Men efter min mening er kernen i cølibat et bevidst fravalg af orgasmen og de egenskaber den har både for krop og sind. For ikke at glemme forplantningen som en mulighed.

Jeg vil nu definere to typer cølibat, som jeg ser det. Det ene kalder jeg blot cølibat, og dækker over fravalget af seksuel omgang med et andet menneske. Den anden kalder jeg fuldt cølibat, som dækker over både fravalget af seksuel omgang med et andet menneske, til også at dække kønslig omgang med sig selv, altså onani. Disse to typer vil jeg se nærmere på, efter at have set på det religiøse og det psykologiske aspekt.

Det religiøse aspekt

Det religiøse aspekt ved cølibat.

Der er ingen tvivl om at cølibatet har historisk grund i religionen. Det kan vi læse om alle vegne. Jeg tror at cølibatet har været meget forbundet med det, at føle sig udvalgt eller vælger at føle sig udvalgt til, at yde noget særligt for de værdier man tror på, i den religiøse gruppe man tilhører.

Religionen har forskellige syn på cølibat. Her handler det om kønslig omgang mellem mand og kvinde. Selvom mange religioner har blødt lidt op på deres standpunkter, så tror jeg de har svært ved at følge med den seksuelle revolution, der foregår på mange planer i det verdensomspændende samfund, vi har i dag.

Cølibat i dag praktiseres i dag af stort set alle religioner på et eller andet plan. Religioner er i dag enige om at det er et bevidst tilvalg, som jeg er vidende om.

Katolicismen

Den katolske kirke i Danmark skriver, at seksualiteten er skabt af Gud, og dermed smukt og godt.

Ordet “cølibat” kommer af det latinske coelebs, som simpelthen betyder ugift. Jesus elsker alle mennesker og hans familie er menneskeheden. Derfor gifter han sig ikke.

Strengt taget lever de fleste danskere altså i cølibat (Da de er ugifte). Det får efter min mening den konsekvens, at denne kirke mener, at sex udenfor ægteskabet er en synd.

Når man lever i cølibat på denne måde, så giver man altså afkald på et almindeligt sexliv (med ordet ’almindeligt’, så tolker jeg, at kønslig omgang med sig selv, også er tilladt. Ellers ville et ord, som ’al’ være mere passende.) og på at stifte familie.

Cølibatet er fuldstændig frivilligt ifølge kirken, som jeg forstår det.

Kun Gud kan give fuldstændig frihed, lykke og evigt liv. Det kan en partner ikke give. Derfor lever man i cølibat, da der er noget som er endnu større (,som at komme tættere på Gud?).

Som i kan læse, har jeg skrevet meget om den katolske kirke i dette afsnit. Det er også fordi det er den kirke, der har været mest i medierne i nyere tid med mange historier om overgreb på børn, og hvor snakken har været omkring kirkens forhold til cølibat.

Kristendommen

I kristendommen hedder det sig om ægtepar (altså gift), at de bekymrer sig for meget om om de ting der foregår i omverdenen, og det som foregår med partneren i ægteskabet. Derfor er cølibat at foretrække, da det skal ses, som en gave fra Gud.

Buddhismen

I buddhismen mener man, at sex udspringer af tiltrækningen mellem det maskuline og det feminine. Mere om forståelsen af denne tiltrækning beskriver jeg senere.

Andre religioner

Andre specifikke religioner har også forskellige bud på cølibat, men det er for omfattende, at komme ind på her.

Det psykologiske aspekt

C.G. Jung

Det får mig til at tænke på C. G. Jungs arbejder omkring det feminine og det maskuline.

Ifølge Jung kaldes mandens feminine sider for anima og kvindens feminine sider for animus. Disse begreber handler om menneskets kollektivt ubevidste arketyper, der styrer vores adfærd.

Ifølge ham skal det maskuline forstås, som de ydre resultater, der ses f.eks. i form af ”styrke, udholdenhed, handling og viden,” alt sammen noget vi ser i den patriarkalske kultur.

Det feminine skal forstås, som de indre resultater, der ses f.eks. i form af ”sårbarhed, intuition, omsorg, modtagelighed, rummelighed, tillid”.

Disse kønsbestemte beskrivelser af mandighed og kvindelighed beskriver de psykologiske sider af personligheden, og de skal forstås som stereotypiske egenskaber. De er altså ikke egenskaber, som vi fødes med. Jeg har dog set eksempler på diskussioner i forskerkredse om dette nu også er korrekt, men det vil jeg ikke berøre.

Cølibatet kan så ses som værende budskabet eller ønsket om en tilbagevenden til netop foreningen af det maskuline og det feminine, for at skabe vækst til eksisterende eller kommende relationer. Her lægger jeg mærke til en vis inspiration hos Jung fra forskellige religioner.

Sigmund Freud

Sigmund Freud var fader til psykoanalysen. Han så primært seksualiteten som formålet med forplantningen og som kræver tilfredsstillelse. Men han definerede også menneskets seksualdrift, som de drivkræfter der styrer vores adfærd. Her beskriver han begrebet libido (seksuel lyst/begær/ønsker), som værende afgørende for valg at cølibat eller ej. En lav libido fører måske til seksuel afholdenhed, og forstås som en ubevidst seksuel undertrykkelse, som har bund i tidligere traumer.

Han taler også om livsdriften, der har med følelser og kærlighed at gøre, og dødsdriften der blandt andet får os til at forelske os i den samme type person, som ender med at skade os.

Cølibat kan derved forstås som et menneskes frygt og forsvar mod dødsdriften.

Tanker om cølibat

Som erklæret statement kan det også opfattes, som ønsket om en erklæret mistillid til andre menneske på det seksuelle plan, måske baseret på tidligere erfaringer med frygt for adskillelse og derved sorg.

Dette kan udtrykkes som en psykologisk skilsmisse. En skilsmisse vil skabe en krise i livet. Men cølibatet er også en personlig udviklingsproces både af følelsesmæssig og praktisk art.

Følelser som vrede, skyld, vrede, tab og sorg kan komme op hos begge partnere i cølibatet. Disse skal kunne håndteres af begge parter. Cølibatet kan også afstedkomme stress og mange følelser på samme tid.

Det nuværende parforhold påvirkes altså i væsentlig grad. Derfor er det vigtigt at tænke over konsekvenserne af at vælge cølibat.

Jeg tænker også at cølibat som aktivt valg, også kan påvirke personens selvværd i negativ retning. For måske handler fravalget om et lavt selvværd og erfaring med relationer. Her kan cølibatet være med til at skabe et endnu lavere selvværd og en øget afstand til erfaring med relationer til andre mennesker.

Almindeligt cølibat

I den moderne forståelse af cølibat, er der altså tale om en form for seksuel pause mellem sig selv og en anden partner i en relation. Bemærk ordet pause. At holde pause betyder for mig, at en person tager et aktivt valg for opnå en regenererende tilstand, en form for fysisk og psykisk healing. Det kan være dig eller partneren, eller som et eksempel chefen på jobbet.

Et aspekt ved denne form for cølibat er at seksuel selvtilfredsstillelse en mulighed. Onani (ligesom sex) frigiver hormonet serotonin i kroppen ved orgasme, og det påvirker humøret i en positiv retning i form af velvære, følelsen af lykke, forøger selvværd, men den påvirker også på andre måder, som f.eks. appetit.

Men du får ikke den kollektive orgasme mellem to parter, der opleves symbiotisk fysisk/kemisk og psykisk/samhørigt. Den kollektive orgasme er også vigtig for vores evne til at socialisere med andre, tror jeg.

Fuldt cølibat

Fravælges enhver form for kønslig omgang siges det af sexlysten sænkes. Personen som et helt system får kanalisere energien(libidoen) andre steder hen i krop og sind. Her er der en mulighed for, at den måske ikke udnyttes eller bliver helt spildt.

Derfor skal man ved fuldt cølibat være opmærksom på, og arbejde med at kanalisere energien hen til steder, hvor den kan udnyttes og skabe vækst og forenelighed mellem kvindelige og mandlige sider. Det ses hos spirituelle og religiøse mennesker, som kanaliserer energien til at opnå højere bevidsthed og/eller oplysning.

Personligt mener jeg, at kun et fuldt cølibat, er et rigtigt cølibat. Kun på den måde tager du det fulde ansvar for din egen seksualitet. Konsekvensen bliver derved, at du får arbejdet både med dit eget forhold til seksualitet og med seksualiteten i en relation med et andet menneske.

Men det er dit valg hvilket type cølibat, du tænker, vil skabe størst værdi for dig.

Orgasmen

Orgasmen kan både ses ud fra en fysisk, men også en psykisk vinkel.

I den senere tid i medierne har der været en del fokus på kønnenes kønsorganer, da man har fundet at klitoris har betydeligt flere sansenerver end mandens penis. Dette kan dels opleves som en ’pay-back time’ mod opfattelsen af den mandlige seksualitet (som en overvurderet ting), der skal ændres i vores kultur. Det sidste er jeg enig i.

Det samme gælder også for den kvindelige seksualitet på det psykiske plan ved at vælge cølibat. En frigørelse og afstandtagen fra den typiske mands syn på fysisk sex, at det er noget han har krav på, og som om det er noget, det eneste seksualakten handler om. Altså at sex handler mere end noget fysisk, også om noget subjektivt, som f.eks. nærhed og kærlighed.

Den kollektive og personlige orgasme

Efter min mening er orgasmen en kollektiv energiproces, en samhørig nydelse der frigiver seksuel energi til at skabe forening og vækst mellem to mennesker. Onani er derimod en personlig proces, der skaber personlig nydelse, og et kemisk fix til hjernen, der giver kontrol over sin egen seksualitet.

Kønnenes syn på orgasmen

Måske derfor ser vi en eksplosion i visuel porno. Her kan manden opnå det fix, den orgasme, som bekræfter ham som mand i vores nuværende patriarkalske kultur. Men derved glemmes nærhed, kropslig og åndelig kontakt i hele akten fra det indledende møde med et andet menneske til adskillelsen efter foreningen/orgasmen mellem parterne. Hele optakten og eftertakten (hvis man kan kalde den det) undervurderes og negligeres. Det skyldes at orgasmen ses, især af mænd, som målet med kønslig omgang. Deres ret.
Dette kan også ses for mænd, som en måde at tisse i bukserne på i nuet, fremfor at erkende og udforske sine egne kvindelige sider.

Her kan et statement om cølibat fra en kvindes side, være et bevidst eller ubevidst politisk signal om retten til selv at få orgasme, både alene, men også i et parforhold. Deres ret.
Men dette kan også ses, som en måde at tisse i bukserne på i nuet, fremfor at erkende og udforske sine egne mandlige sider.

Retten til orgasme

Orgasmen kan altså opfattes som foreningen mellem det mandlige og det kvindelige. Jeg tror, at det er en vigtig kamp både for kvinder og mænd (som anerkender kønnenes ligeværdighed), at retten til orgasme gælder for begge køn.

Jeg tror, at det også er af de ovennævnte grunde, til at det kan være så svært for kvinder og mænd at mødes i en fæles orgasme, i den kultur vi lever i, og netop i disse tider. Parternes syn på orgasme ligger simpelthen for langt fra hinanden.

Alles ret til orgasme.

Jeg har i dette afsnit været fokuseret meget på kvinde og mand. Jeg vil da sige, at ordvalget (mand og kvinde), skal forstås som en metafor for enhver seksuel relation mellem to mennesker. Jeg anerkender at kærlighed og seksualitet mellem to mennesker i dag, har en meget mere bred betydning og definition end for bare en del år siden.

Mere om cølibat

Ja, her var så mit første indlæg om cølibat. Men jeg er slet ikke færdig endnu. Jeg vil i næste indlæg tale om fordele og ulemper ved cølibat, tanker om det andet køn, cølibat og unge, samfundet syn på cølibat, nypuritanisme, feminisme, andre former for cølibat og det ufrivillige cølibat.

Hvis du har kommentarer til mine faktuelle påstande, andre påstande og meninger, andre perspektiver eller anden feedback, så vil jeg meget gerne have kommentarer fra dig.

Du kan downloade dette indlæg i PDF format på ‘Download’ siden af min blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *